Test af hjemmeside: Simplesite

Denne gang tester vi den gratis hjemmeside Simplesite. Hjemmesiden bliver testet og vurderet af mig, Charlotte Larsen, på vegne af Lav Din Egen Hjemmeside.

Simplesite lever op til sit navn, det er super simpelt at oprette sin hjemmeside, og det tager mindre end to minutter at komme igang! Hvis du vil se hvor nemt det er at oprette en hjemmeside på Simplesite, så bliv blot ved med at læse!

Opstart:

Vælg den ønskede type hjemmeside

Klik her for at komme igang med det samme!

Trin 1

Når du starter din hjemmeside, er det første du skal gøre at vælge hvilken slags type din hjemmeside skal være:

  • Personlig/blog
  • Erhverv
  • Andet

Denne test gennemgår den personlige hjemmeside, men du kan sagtens vælge en af de andre to typer og stadig følge med i denne test/gennemgang.

Vælg farvetema til din hjemmeside.

Trin 2

Efter du har valgt hjemmeside-type, er det tid til at gøre din hjemmeside mere personlig. Simplesite har mange forskellige farvekombinationer du frit kan vælge imellem, afhængig af hvad der passer til din smag, stil og muligvis firma bedst. Jeg valgte dette tema, da det passer bedst til det min personlige hjemmeside skal omhandle.

Vælg baggrund

Derefter skal du vælge baggrund for din hjemmeside. Her kan du også vælge mellem mange forskellige billeder som Simplesite tilbyder gratis.

Du kan vælge at beholde den ensfarvede baggrund der følger med det farvetema du vælger, eller vælge et af deres billeder. Du kan altid ændre din baggrund, hvis du fortryder den du har valgt, eller blot trænger til noget nyt. Du kan endda vælge en video som baggrund, hvis du gerne vil have din hjemmeside til at virke mere ‘levende’. Du kan også vælge at uploade din helt egen baggrund, men det kommer vi til senere.

Trin 3

Valg af domain

Efterfølgende skal du vælge en titel til din hjemmeside. Det er en god ide at vælge et navn der passer til indholdet af din blog el. lignende. Dette kan du også altid ændre senere hvis du vil.

Nu skal du vælge brugernavn, hvilken e-mail du vil bruge og oprette dit kodeord.

Efterfølgende vil den spørge om du vil købe et domæne, så din URL ikke behøver at indeholde ‘Simplesite’ eller om du vil benytte den gratis mulighed, hvor din URL vil komme til at hedde eksempelvis test123.simplesite.com.

Nu er du klar til at personliggøre din hjemmeside yderligere og skrive dit første indlæg.

Personliggør:

Trin 4

Skriv en ‘underoverskrift’.

Under din titel kan du vælge at skrive en underoverskrift. Du kan her skrive hvad din hjemmeside kommer til at omhandle, et citat som jeg har valgt at gøre, eller noget helt tredje.

Hvis du i stikord skriver hvad dine læsere kan forvente af din hjemmeside kan det hjælpe dig til at fange den rigtige målgruppe, og få folk til at komme tilbage, hvis de ved hvad de kan forvente.

Eksempel – personlig hjemmeside:

Livsstil – Opskrifter – Make-up

Valg af eget billede som baggrund.

Hvis du vil have dit eget billede som baggrund skal du klikke på ‘design’ oppe til højre, og derefter trykke på ‘flere baggrunde’. Her vil du kunne se en knap der hedder ‘Upload baggrund’. Når du trykker på den får du mulighed for at vælge et billede fra din computer, og bruge dette som baggrund, istedet for Simplesites egne billeder.

Trin 5

Nu er det endelig tid til at oprette dit første indlæg! Jeg brugte det første indlæg i min blog til at fortælle om et personligt minde, men du kan også lave en ‘Om mig’ hvor du beskriver dig selv, eksempelvis hvad du laver til hverdag, dine intentioner med hjemmesiden, osv. Men du kan skrive om lige det du vil!

Skriv dit første indlæg

Du skal først trykke på ’tilføj indhold’ hvorefter du skal vælge hvilken type indhold du vil lave. Jeg valgte både at tilføje et billede og tekst, men du kan vælge mellem kun tekst, kun billeder, kontaktside osv.

Du kan præge dit indlæg ved at vælge skrifttype på teksten, vælge tekststørrelse, skrive noget af teksten i fedunderstrege visse ord, og skrive i kursiv. 

Tilføj side

Trin 6

Nu har du fået styr på din forside! Nu er det tid til at oprette flere sider.

Du kan vælge mellem:

  • Tom side – design din side helt selv!
  • Kontaktside
  • Adresse
  • Fotoalbum
Vælg skabelon til din nye side

Hvis du vil oprette en side beregnet til et bestemt emne på din hjemmeside, eksempelvis Make-up eller livsstil, er det bedst at vælge en tom side. Du vil få en side der minder om forsiden du lige har lavet, bortset fra at den er helt tom, så du kan designe siden som du ønsker. De andre er gode skabeloner til det de er beregnet til, men kan altså ikke bruges til at skrive lange indlæg.

Du kan også oprette en Webshop på din gratis hjemmeside.

Opret din Webshop

Simplesite har gjort det nemt at oprette en Webshop og sælge produkter. Med den gratis hjemmeside version kan du have fem varer til salg af gangen, men hvis du opgradere til deres Pro udgave kan du have et ubegrænset antal af varer til salg. Du kan let administrere dine produkter, og du kan redigere eller slette et produkt fra din Webshop.

Når du opretter din første vare skal du blot skrive navnet på produktet, prisen og en kort beskrivelse. Du kan også tilføje et billede for at vise hvordan produktet ser ud. Dette er en god ide, da dine læsere/kunder derved har mulighed for at se hvordan produktet ser ud.

Alle dine sider vil ligge sig i menuen under din hjemmesides titel og undertitel. Du kan redigere i dine sider og indlæg et ubegrænset antal gange, ligeså tit du ønsker.

Trin 7

Simplesite’s guides

Det var det! Simplesite tilbyder hjælp og guides hvis du har brug for hjælp. De har trin-for-trin guides, så hvis du er i tvivl om hvordan man bruger en funktion på Simplesite, kan du altid tjekke deres guides ud. Du kan også se hvor mange der har besøgt din hjemmeside, og beslutte dig for om dine læsere må kommentere på dine indlæg eller ej. Her kan du også opgradere til Pro hvis du beslutter dig for at du gerne vil udnytte de ekstra funktioner Simplesite yder uden for deres gratis hjemmeside version.

Klik her for at komme igang med din hjemmeside!

Du kan klikke her for at læse om de andre gratis hjemmeside systemer.

Vi ønsker dig alt held og lykke med din nye hjemmeside!

Med venlig hilsen,

Teamet fra Lav Din Egen Hjemmeside